Slip af med uønsket Ask toolbar

Ask.com er en søgemaskine og en browser toolbar som ofte sniger sig ubemærket ind på folks computere via gratis programmer som f.eks. Java. (hvilket jo er et program alle danskere er tvunget til at have installeret for at kunne benytte NemID).

På billedet herunder kan du se nogle flueben som man skal huske at fjerne, når man installerer eller opdaterer Java. Det er nemt at overse, og rigtig mange tænker slet ikke på, at et program man har tillid til kan finde på at snige helt andre og uønskede programmer ind på computeren.

java-ask

Når først Ask bliver installeret på computeren, så vil den overtage din startside, forhindre dig i at skifte tilbage til den startside du oprindeligt selv havde valgt, og udskifte din standard søgemaskine med ask.com.

Her følger fire forskellige guides til hvordan du fjerne Ask toolbar, og får din gamle startside tilbage. Når du har forsøgt dig med metode 1, 2, 3 eller 4 herunder, så kan du igen forsøge at indstille din ønskede startside. Du finder en guide for at indstille KvikStart som startside her. (Skulle du ønske en anden startside end KvikStart kan du stadig følge guiden og bare angive en anden URL).

Metode 1: Deaktiver Ask toolbar

Ved at deaktiverer toolbaren, undgår du at den bliver vist i din browser og bruger resurser. Og skulle du ved en fejl installeret den igen, vil den fortsat være deaktiveret og ikke være til gene længere.

Vejledning til Internet Explorer
a) Klik på det lille hvide tandhjul øverst til højre i Internet Explorer og vælg Administrer tilføjelsesprogrammer.
b) Find det sted i listen hvor der står Ask.com og højreklik på alle elementer som hedder noget med Ask Toolbar. Når du højreklikker fremkommer en lille menu hvor du skal vælge deaktiver.
c) Luk Internet Explorer og start den igen. Nu kan du forsøge at indstille din startside igen.

Vejledning til Google Chrome
a) Klik på menu ikonet som viser tre streger under hinanden, til højre i toppen af Chrome.
b) I indstillingsmenuen vælger du Udvidelser fra menuen til venstre. Her finder du alle elementer som hedder noget med Ask Toolbar og fjerner fluebenet i Aktiveret.
c) Luk Chrome og start den igen. Nu kan du forsøge at indstille din startside igen.

Vejledning til Google Firefox
a) Klik på menu ikonet som viser tre streger under hinanden, til højre i toppen af Firefox og vælg Tilføjelser.
b) Her finder du alle elementer som hedder noget med Ask Toolbar og vælger Aktiver aldrig i rulned menuen ud for hvert element som hedder noget med Ask toolbar.
c) Luk Firefox og start den igen. Nu kan du forsøge at indstille din startside igen.

Metode 2: Afinstaller Ask toolbar

For at afinstallere Ask Toolbar helt fra din computer kan du følge guiden herunder.

a) I Windows XP, Windows Vista og Windows 7, skal du klikke på Start knappen need I nederste venstre hjørne og vælge Kontrol Panel. I Windows 8, flytter du musen ud til højre side af skærmen og vælg søg i listen, herefter søger du efter Kontrol Panel.
b) Hvis kontrolpanelet er indstillet til Normal visning vælger du punktet Fjern et program under Programmer . Hvis kontrol panelet er indstillet til klassisk visning vælger du Programmer og funktioner.
c) Nu får du vist en liste over alle installerede programmer, og her finder du Ask Toolbar, og højre klikker på den og vælger derefter fjern fra menuen.
d) Når du har fuldført afinstalleringen, kan du igen prøve at indstille din startside.

Metode 3: Afinstaller Ask toolbar med et program.

Opdateret:
Ask er endelig stoppet med at proppe deres toolbar ned i halsen på folk. Det betyder også deres uninstaller (som aldrig rigtig har virket alligevel) også er blevet slettet fra deres website, derfor virker denne metode ikke længere.

Hvis du stadig har en Ask toolbar på din computer, så kan du prøve en af de andre metoder.

Metode 4: Fjern Ask toolbar med AdwCleaner

AdwCleaner er et program som skanner computeren efter malware og uønskede browser udvidelser.

ADVARSEL: I langt de fleste tilfælde virker AdwCleaner godt og effektivt, men der er altid en risiko for at den slags programmer er lidt for effektive og får fjernet eller ødelagt noget de ikke skulle. Så dette bør være den sidste mulighed man prøver.

a) Download AdwCleaner fra siden her: http://download.cnet.com/AdwCleaner/3000-7786_4-75851221.html og installer efterfølgende AdwCleaner.
b) Luk alle programmer inden du starter AdwCleaner. Du starter programmet ved at højreklikke på adwcleaner ikonet og vælge Kør som Administrator
c) Klik herefter på Scan knappen
d) Når skanningen er fuldført, trykker du på Clean knappen.
e) Programmet vil nu have dig til at genstarte computeren. Gør dette og prøv herefter om du nu kan indstille din startside.

Kategori:
Netbruger
-
Tags:
tips
6. december 2019