Ændre billedets størrelse uden forvrængning

Nogle gange kan det være nødvendigt at ændre dimensionerne på et billede, og det er heller ikke noget problem så længe man sørger for at ændre forholdet mellem højde og bredde lige meget. Men hvis man for eksempel kun vil ændre højden på et billede så kommer det hurtigt til at se forkert ud. Men med websiden www.rsizr.com kan man benytte en teknik der kaldes seam carving, der sørger for ikke at ændre dimensionerne af de vigtigste objekter på billeder, derimod trækkes der yderligere i de mindre vigtige objekter.

I bunden af denne artikel kan du se hvordan vi har brugt denne teknik på et billede som vi ville halvere højden af. Det første billede viser originalen, og herefter er der et eksempel på hvordan billeder tager sig ud efter at være blevet presset sammen i et almindeligt billedbehandlingsprogram, det sidste billede viser et billede hvor der er benyttet seam carving, via rsizr.com. Det er tydeligt at hovedbygningen har bevaret sine dimensioner mens mindre vigtige objekter har fået et stort tryk, man kunne så arbejde videre med billedet og helt fjerne de objekter som er blevet presset så meget at de ikke længere tager sig godt ud på billedet.

Eksemplet her er nok et af de lidt mere problematiske for programmet, men havde vi taget et billede af en kvinde på en strand, så havde vi kunnet halvere billedets brede så hele billedet stadig vises og uden at kvinden ville være blevet dobbelt så bred – og det ville hun sikkert sætte pris på :-).

Eksempel på ændring af billede dimensioner :

rsizr

Link: www.rsizr.com

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
tips
15. november 2016