WikiWand: en moderne udgave af Wikipedia

Wikipedia er en af de vigtigste og mest besøgte websider på internettet. Det brugergenererede leksikon, er altid opdateret med den mest aktuelle information om stort set alle tænkelige emner. Og for det meste er informationen objektiv og korrekt, hvis man ser det i lyset af at det netop er brugergenereret indhold som alle i princippet kan rette og ændre i. Det er ikke et perfekt leksikon men det er gratis og meget omfattende, men selve designet ligner noget fra internettets barndom, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig ting. Men hvis du foretrækker et noget mere moderne og smart layout, som også tilpasser sig automatisk til tablets og smartphones, så findes der nu en mulighed som hedder WikiWand.

Hvis du går ind på wedsiden WikiWand.com i stedet for Wikipedia.org, så får du adgang til det fulde indhold fra Wikipedia men vist i en brugerflade som er lidt mere moderne og tidssvarende – om man så også synes det er bedre end den originale version er en smagssag.

Her under ser du et billede af den samme artikel vist i henholdsvis Wikipedia og WikiWand.

Artikel om Tivoli vist via Wikipedia.org

Artikel om Tivoli vist via WikiWand.com

Wikipedia er udgivet i en licens som gør det lovligt at vise indholdet som WikiWand gør, og da Wikipedia ikke er finansieret via annoncer men via donationer, går Wikipedia ikke glip af nogen omsætning. Man vil dog kunne forvente af der på WikiWand udgaven vil blive vist annoncer i fremtiden, og her vil 30 procent af overskuddet blive doneret til Wikipedia.

Kategori:
Websider
-
Tags:
Informativ
14. oktober 2017