Forleden delte jeg en video hvor kommikeren James Veitch på meget underholdende vis fortæller om hvordan han havde sjov med at svare på spammails. Der findes mange forskellige slags spam og ofte er det et forsøg på at svindle penge fra folk som er lidt for naive og godtroende. Langt de fleste af os ved den slags mails bare skal i papirkurven hvis spamfilteret ikke fanger det af sig selv – det samme gælder facebook spam, SMS beskeder og telefon opkald af samme type.
Denne gang er jeg faldet over en anden video, hvor en person svarer tilbage på en spam mail som ellers lyder som et tydeligt forsøg på fup. Han hopper selvfølgelig ikke på det, men giver alligevel den formodede svindler en chance, og resultatet er faktisk overraskende.
Det hele startede med at han blev kontaktet på Facebook af en fyr med navnet Joel fra Liberia. Joel vil gerne have tilsendt noget elektronik som han så kunne sælge videre. Profitten skulle de så dele, så det er jo en win–win-situation, hvis altså ikke bare det lød rigtig meget som en af de der afrikanske internet svindelnumre. I stedet for at slette beskeden som man normalt gør (og bør gøre med den slags) valgte han at skrive tilbage til Joel, og historien udvikler sig til at han tilbyder Joel et job og dermed ændre hvad der sandsynligvis skulle have været et klassisk internet scam, til en humanitær mission.
Videoen her under viser en kort opsummering af historie frem til nu:
Hele forløber er gået over et par måneder fra første besked og frem til nu. Pleasant Green som manden bag YouTube kanalen kalder sig har løbende lavet små opdateringer over forløbet og du kan se alle klip i nedenstående YouTube playliste.
Hvis du er interesseret i at se hvordan historien udvikler sig fremadrettet kan du besøge Pleasant Green YouTube kanalen direkte her eller følge ham på Twitter her.