Gem pdf som word

Konverter PDF til Word

PDF formatet blev udviklet af Adobe, for at gøre det muligt at vise tekst og grafik, så det så ens ud på tværs af computere og platforme. PDF filer læses med Adobe Reader (eller en alternativ PDF Reader), som kan hentes gratis på nettet, men hvis man vil redigere i PDF dokumentet, er det nødvendigt med speciel software som f.eks. Adobe Acrobat, der ikke ligefrem er billig.

PDF til Word
Heldigvis findes der en række muligheder for at konvertere et PDF dokument tilbage til Word, hvor man så kan redigere det på normal vis. En af metoderne til at konvertere PDF til Word er via hjemmesiden www.pdftoword.com, (1) her uploader man den originale PDF fil, (2) hvorefter man vælger hvilket Word format man ønsker retur, (3) så indtaster man sin e-mail hvor det konverterede dokument sendes til (4) og trykker på Convert knappen.

Vigtigt: Selvom det er et respekteret firma som står bag denne service og der er tale om en sikker https forbindelse, så bør man nok ikke bruge den gratis service til dokumenter med personfølsomme oplysninger eller lignende, da man trods alt uploader dokumentet til en ekstern service og modtager det konverterede retur på e-mail.

Tip: Hvis man ikke ønsker at modtage nyhedsbreve og tilbud fra firmaet bag siden, skal man sikre sig at der ikke er sat flueben i feltet ”Receive news, tips, and offers”.

Som alternativ til Online udgaven, kan man også downloade et PDF til Word konverterings program som skal installeres og køres fra computeren. Programmet kan anbefales hvis man oftere har brug for at konvertere PDF dokumenter, da det både er hurtigere og mere præcist end webudgaven. Programmet kan downloades og benyttes i 14 dage, herefter skal man købe en betalingsversion, som nok mest er henvendt til erhvervslivet. Men har man blot et enkelt eller nogle få pdf filer man gerne vil have gemt i Word format i stedet for PDF, så kan man fint bruge programmet her og nu og afinstallere det i gen eller blot benytte den gratis online konvertering.

Link: www.wordtopdf.com

Ønsker man at gemme Word og alle mulige andre filer som pdf, kan det gratis CutePDF program anbefales. Alternativt hvis man blot ønsker at konvertere et enkelt Word dokumentet til PDF kan det gøres via hjemmesiden: www.wordtopdf.com

 

 

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
tips
15. november 2016