Den 1. april er officielt den værste dag på internettet, uanset hvad man læser er det nødvendigt lige at overveje om det nu også kan være sandt. Ofte er det ikke svært at gennemskue, men nogle gange når man næsten at læse hele artiklen før man indser de sidste par minutter er spildt på, at læse en falsk artikel som en eller anden sikkert har moret sig mere over at skrive end du har ved at læse den.
Og som om de mange falske nyhedsindslag i humorens navn, ikke er nok i sig selv, så er der også en vis risiko for nogen af de mennesker du har omkring dig, forsøger sig med deres egen aprilsnar.
Heldigvis sker det også at der laves en vellykket og underholdende aprilsnar, som f.eks. denne aprilsnar fra en matematiklærer. Og så er det jo en god lejlighed for at vise Cody Blue Snider’s Fool’s Day fra 2013, som du kan se her under.
Filmen handler om en en fjerde klasse som forsøger sig med en uskyldig aprilsnar på deres lærer. En enkelt elev, synes de andre i klassen går lidt over gevind, men hvad kan gå galt? Ja det som sker her havde jeg ihvertfald ikke lige set komme…