Arnold Schwarzenegger udgiver sig som voksfigur og skræmmer folk

 

Voksfigurerne hos Madame Tussauds ser meget ægte og livlige ud, men forleden var figuren af Arnold Schwarzenegger fra Terminator filmene endnu mere livagtig. For selveste hr. Schwarzenegger havde for en kort stund erstattet sin voksfigur med sig selv, og fik derved skræmt en del besøgende, når han pludselig bevægede sig og talte til dem.

Nu var det ikke noget han gjorde bare fordi det var sjovt, men for at skabe opmærksomhed om velgørenhedsprogrammet After-School All-Stars.

Inden han stillede sig op som The Terminator voksfigur hos Madame Tussauds in Hollywood, blev han sminket, så han så godt som muligt lignede sig selv i rollen som Terminator, selvom han er blevet en del år ældre siden han spillede rollen som T-800 dræbermaskinen fra fremtiden, i den første Terminator film.

Og det lykkedes som man kan se i videoen, at skræmme de besøgende som intetanende stillede sig op ved siden af ham for at få taget et billede med hvad de troede var en voksfigur. Da folk var kommet sig over chokket, kunne de så glæde sig over at et af deres selfie billeder fra Madame Tussauds, denne gang var af den ægte vare og ikke en voksfigur.

Klippet hvor Arnold udgiver sig for voksfigur, starter ca. 1:46 henne i videoen. Inden da ser man blive sminket og begive sig ud i byen hvor han blandt andet kommer til at stå ansigt til ansigt med en terminator imitator, som lige får lidt undervisning i hvordan man korrekt siger “I’ll be back” :-)

Kategori:
Video
-
Tags:
humor
15. november 2016