Chili Klaus og Pyrus – en stærk adventskalender

I denne ellers søde juletid får Chili Klaus besøg af Pyrus til en omgang stærk chilismagning.  Det hele er bygget op som en adventskalender delt op i fire afsnit, men selve optagelsen er lavet på én gang, så det er ikke så underligt de begynder at svede mere og mere for hvert afsnit.

Vi har før vist indslag hvor den landskendte Chili mester inviterer andre kendte personer til chilismagning og snak. Men denne gang er det noget særligt både fordi det er jul og fordi chilismagningen strækker sig over fire videoer (Jeg opdatere denne artikel løbende efterhånden som videoerne bliver lagt på nettet).

Chilismagning med Pyrus del 1 af 4
I første afsnit går de stille i gang med lidt hyggesnak og smagning af hvad der synes at være en forholdsvis mild chili (den hedder Orange finger), selvom Pyrus dog ikke mener Gyldengrød vil blive glad for at få det serveret til sin risengrød.


Chilismagning med Pyrus del 2 af 4
Pyrus er endnu ikke kommet sig helt over den første chili, men de skal jo videre i programmet, og i dette afsnit skal de smage på en chili som går under navnet “Naga viper” og den skulle være ret så stærk. Pyrus mener den kan slå enhver bakterie ihjel i kroppen, og når man ser hvordan de to herre har det efter at have spist den bliver man næsten lidt nervøs for om den kan slå mere end bakterier ihjel, eller at denne julenisse ikke holder ud helt til jul.

 

Chilismagning med Pyrus del 3 af 4
Nu er turen kommet til Big Yellow, det er dog ikke så meget farven gul som virker fremtrædende i dette afsnit, for Pyrus ansigtsfarve begynder at ligne hans nissetøj. Det er efterhånden svært for dem at snakke og tårerne triller ned af kinderne mens sveden pibler frem. Har du aldrig set en nisse lide så se med her… man må sige at ham Pyrus klarer det ret så godt, selvom han gerne ville have sprunget over den her. Men han kan så glæde sig over at der kun er et afsnit tilbage og vi andre kan glæde os til at se det :-)

 

Chilismagning med Pyrus del 4 af 4
Her får du fjerde og sidste afsnit…