Dropbox – en magisk internetmappe

Mange af os har filer vi har brug for flere forskellige steder og på forskellige enheder, og nogle gange har vi også brug for at dele filerne med andre. Det kan selvfølgelig nemt løses med en USB-pen når man bevæger sig rundt og e-mails når man skal dele små filerne med andre. Men der findes også langt smartere alternativer, og en af dem hedder Dropbox.

Dropbox er en slags magisk internetmappe, hvor man kan smide sine filer i og så bliver de synkroniseret ud til alle de enheder der har adgang til ens dropbox. Det fungerer ved at man opretter en dropbox konto og installere et stykke software på computeren. Herefter får man en ny dropbox mappe, som man kan flytte filer til på samme måde som med almindelige mapper på harddisken, og filerne uploades herefter automatisk til dropbox kontoen hvorefter de synkroniseres ud til alle de enheder man benytter.

Der findes software til Windows, Mac, Linux og iPhone, iPad og Android, og så kan filerne også tilgås via en almindelig webbrowser. Så det er faktisk muligt at dele en fil fra sin Windows PC og så have adgang til den via sin bærbar computer, eller på arbejdet hvor der måske benyttes Mac, og ved hjælp af en app til mobilen er der også adgang til filerne når man er på farten.

Som udgangspunkt er det kun en selv som har adgang til filerne i Dropbox, men det er også muligt at dele filer med andre, også selvom de ikke selv har en dropbox konto.

Man kan oprette en gratis dropbox konto hvor man får 2 GB stillet til rådighed, hvilket ikke rækker langt, men det er muligt at optjene op til 16 GB gratis plads, ved bl.a. at installere dropbox’s foto program  med navnet Carousel og henvise venner til dropbox. Hvis man ønsker mere plads så kan man få en Pro på hele 1 TB (1.000 GB ) plads, men så koster det også 9,99 €/måned . (størrelsen af gratis pladsen og priserne for den udvidede version kan have ændret sig siden denne artikel er udgivet)

Du kan herunder se en lille video som kort fortæller hvad dropbox er:

https://www.youtube.com/watch?v=QADSH8XYx_A

 

Og videoen herunder viser en mere grundig gennemgang af hvordan man bruger dropbox:

 
Link: dropbox.com

 

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
android ios Mac Windows
15. november 2016