Du kan høre forskel på varmt og koldt vand

Hunde bliver ofte fremhævet for at have superhørelse, men vi mennesker kan faktisk høre mere end man måske tror. Dette er et af de eksempler hvor man først tænker “umuligt det kan jeg ikke”, men når man lytter så kan man faktisk godt, og når man får forklaringen giver det god mening.

Tom Scott der på sin YouTube kanal forklarer om alverdens interessante emner, har denne gang besøg af gæste vloggeren Steve Mould, som demonstrerer forskellen på lyden af varmt og koldt vand som hældes i en kop.

Se videoen her under:

Som Steve forklarer, så er det en af den slags ting man helt intuitivt ved, også selvom man måske ikke var bevidst om det. Det skyldtes at vand har en højere viskositet når det er koldt end når det er varmt, det vil sige at koldt vand er mere tyktflydende end varmt vand. Det er måske ikke umiddelbart noget man kan se på samme måde som man kan med f.eks. honning, men man kan høre forskel når det som her hældes op i en kop, og da de fleste har prøvet at hælde både koldt og varmt vand op i en kop mange gange, så ved vi om det er lyden af koldt eller varmt vand vi hører.

Se mere af samme slags:
Scotts YouTube kanal som har over 750.000 abonnenter og er et besøg værd hvis du kan lide denne slags videoer. Vi har tidligere vist videoen hvor han forklarer hvordan Bluetooth har fået sit navn fra en dansk konge, og det er ikke den eneste video han har lavet i Danmark – der er også videoen om en metalkuppelskulptur i Herning som spyr ild. Og vil du se flere videnskabs videoer af Steve Mould som gæster videoen her, så kan du finde hans kanal her.

Kategori:
Video
-
Tags:
Informativ
10. marts 2017