Video

Et usandsynligt venskab

Den 79 årige japanske dykker Hiroyuki Arakawa har gennem mere end 25 år haft et ret usædvanligt venskab. De er begge rigtig glade for at svømme rundt under havets overflade, men her stopper ligheden mellem de to, for Hiroyuki´s ven er nemlig en fisk.

Hiroyuki mødte fisken som han har givet navnet Yoriko, i Hasama undervandspark, der er et populært sted for dykkere. Undervandsparken ligger i Tateyama bugten i Japan, hvor der også er nedsænket en helligdom som skal beskytte havet og det mangfoldige eksotiske undervandsliv som er en del af området.

Det lidt usædvanlige venskab mellem dykkeren Hiroyuki og fisken Yoriko, har stået på i mere end 25 år, og Hiroyuki besøger da også Yoriko næsten hver dag. Det er tydeligt at Yoriko genkender Hiroyuki, og at der er en tillid som fisken ikke har over for andre mennesker. Og et videnskabeligt studie viser da også at fisk kan være i stand til at genkende menneskers ansigter.

En dag fandt Hiroyuki fisken udmattet og såret, så han gjorde hvad enhver ven ville gøre, han tog sig nemlig af den syge fisk ved at fodre den med krabber til den var blevet rask igen.

Videoen om dykkeren og fiskens venskab er fra YouTube kanalen Great Big Story, som har mange andre historier om mennesker som gør fantastiske og usandsynlige ting. Så kunne du lide denne video, så er kanalen helt sikkert et besøg værd.