Få svar på spørgsmål om det modsatte køn

Har du nogensinde undret dig over hvad det modsatte køn tænker eller mener? Mænd og kvinder ser ofte tingende forskelligt på nogle områder, og nogle gange kan det måske ligefrem virke som om vi kommer fra to forskellige planeter. Men der er hjælp at hente på nettet, her kan du nemlig få et ærligt svar fra det modsatte køn.

Hjemmesiden girlsaskguys.com giver som navnet antyder piger mulighed for at stille spørgsmål til mænd, men mænd har også mulighed for at få svar på sine spørgsmål fra pigerne. Emnerne er oftest om kærlighed, sex, dating og forhold. Hvilket nok også er de emner hvor der er størst grobund for undren over det modsatte køn.

Har du nogensinde ønsket at vide hvilke scoretricks der virker på pigerne? Eller hvorfor en fyr ikke ringer nu når han har sagt han ville? Eller har du pinlige spørgsmål om sex du ikke har haft mod til at stille andre før? Ja så er der rigtig god hjælp at hente på girlsaskguys.com, her kan man regne med at få er ærligt, seriøst og ucensureret svar på sine spørgsmål. Sitet er godt nok på engelsk og her er brugere fra mange forskellige lande, men emnerne er for det meste lige så relevante for en dansker som en amerikaner eller tysker.

Selv om ideen er, at man kan stille spørgsmål til det modsatte køn, så er der også mulighed for at man kan besvare spørgsmål som er stillet af ens eget køn. Men svarene bliver delt op i to sektioner så man tydeligt kan se hvad pigerne har svaret og hvad fyrene har svaret, det giver nogle gange et godt indblik i hvor forskellige holdninger piger og mænd kan have. Det er dog ikke altid kønnene er uenige, ofte er holdningerne meget blandede og bærer mere præg af personlighed end køn.

Sitet er bygget op som et community, hvor man med sin personlige profil blandt andet har mulighed for, at score points og modtage personlige beskeder fra andre brugere.

Link: www.girlsaskguys.com