Apps & services

Gratis spil: Claude and the Phantom

Hvis du mangler lidt tidsfordriv som du kan hygge dig dig med foran computeren, så er her et sødt lille peg-og-klik eventyrsspil.

Spillet som hedder Claude and the Phantom, kunne minde om noget fra start 90’erne, men det er faktisk helt nyt, og tilmed fuldstændig gratis for den fulde version af spillet. Det er er selvfølgelig ikke helt på højde med et af de populære købespil, men det er alligevel rimelig gennemført og ganske hyggeligt og underholdende – hvis man altså er til den slags lidt langsomme computerspil hvor man følger en historie, uden en masse action.

Spillet starter i en gammel antik butik, som er beliggende i den stille havneby Dastard’s cove. Du spiller butikkens ejer Claude, og din opgave er at hjælpe en spøgelses-kat med at komme fri fra det maleri den er fanget i.

Du løser spillet ved at følge små hints, og ved at samle og bruge forskellige objekter i spillet. Du bruger musen til at klikke dig frem i spillet, hvis markøren er hvid, kan du bevæge dig til det sted du klikker, og er den rød kan du interagere med det valgte objekt. De forskellige objekter du samler skal, ofte bruges i samspil med andre ting, men du ved først hvordan efterhånden som du lærer mere om historien i spillet.

Spillet kan downloades gratis via Game Jolt som vi tidligere har skrevet om, og det kan køre på både en Windows PC og en Mac. Og så kræver det ikke de store resourcer af computeren.

Download link: gamejolt.com/games/claude-and-the-phantom/340781