Hvordan så det ud engang?

Når du står et sted og ser dig omkring, har du så prøvet, at tænke på hvordan det så ud før i tiden? Nu har du måske chancen for at finde ud af det.

Hjemmesiden WhatWasThere.com er et projekt som samler gamle billeder fra steder i hele verden og viser dem overlejret på et Google Street View kort. På den måde får man et ret præcist billede af hvordan der så ud engang i forhold til i dag, og hvad der evt. har ændret sig med tiden.

Der er ikke så mange steder med fra Danmark endnu, men der er da nogle. Og hvis du skal ud og rejse i din ferie, så kan det måske være interessant hvis der er nogle billeder fra før i tiden, som du kan sammenligne med Street View billederne inden du tager afsted og oplever stedet i virkeligheden.

Når man har valgt at få vist et billede overlejret på Street View, kan man langsomt fade det gamle billede ud og se det underliggende billede fra i nutiden. Det er en god effekt som giver et godt indtryk af ændringerne som er sket siden billedet blev taget.

Eksempel hvor et billede fra 1945 (slutningen af anden verdenskrig) fra Hamborg er lagt oven på Street View:

Hvis du selv er i besiddelse af nogle gamle billeder, kan du uploade dem til siden og på den måde være med til at udbygge projektet.

Link: Prøv selv WhatWasThere.com

Kategori:
Websider
-
Tags:
14. oktober 2017