Netguide til juridiske spørgsmål

Hvis du har brug for at få svar på juridiske spørgsmål kan du kontakte en advokat eller jurist, men du kan også finde svar på mange spørgsmål via internettet.

Bibliotekernes JURAPORT er en god netguide til juridiske resurser på nettet og i biblioteket. Bag siden står en række danske folkebiblioteker, hvor bibliotekarer udvælger de mest relevante steder på nettet inden for det juridiske emneområde.

For at finde svar på det område man vil vide noget om kan, man angive et søgeord i sidens søgefelt eller vælge emne. Her kan du for eksempel finde information om ægteskab, arbejdsmiljø, it-ret og meget mere. De forskellige emnesider er delt op i følgende sektioner:

Love og regler i bearbejdet form
Som overskriften antyder, kan man i denne sektion finde regler og love som er bearbejdet til en mere forståelig form. Man kan for eksempel finde elektroniske pjecer og andre former for information som er udarbejdet af ministerier, råd og nævn, styrelser, organisationer, advokatfirmaer mv.

Selvbetjening på Nettet
Her kan du kunne finde genveje til forskellige selvbetjeningsløsninger, som kan findes rundt omkring på nettet.

Lovtekster og regler
Under denne sektion vil du kunne finde egentlige lovtekster som passer til det valgte emne. Sproget i disse tekster er typisk jurasprog, og kan derfor være svære at forstå for almindelige mennesker.

Lån på biblioteket
Her kan du finde henvisninger til bøger der er relevante for det juridiske emne du har valgt. Bøgerne kan lågenes via Bibliotek.dk

Netværk
Under denne sektion finder du henvisninger til foreninger og organisationer der kan være interessante i forbindelse med det valgte emne.

Bibliotekernes JURAPORT er en god side at kende til hvis man på et tidspunkt skal have fundet information om juridiske emner. Ofte er det nemmere at finde relevant juridisk information via denne side end ved at bruge søgemaskiner som Google.

Link: Bibliotekernes JURAPORT – Siden er desværre blevet lukket