Lav kryds og tværs online

Det kan være hyggeligt tidsfordriv, at løse kryds og tværs, og det er også god træning for hjernen. Så der er ikke noget at sige til at det fortsat er en populær aktivitet blandt rigtig mange. Hvis man ikke kan nøjes med den ugentlige kryds og tværs fra avisen eller ugebadet, er det muligt at købe deciderede kryds og tværs hæfter, men det er faktisk også muligt at få alle de kryds og tvært man overhovedet kan finde tid til på internettet.

Hvis du er en af dem som virkeligt godt kan lide Kryds og tvært, så har vi fundet to forskellige sider, som hver især tilbyder dem i store mængder. Lige som krydsordshæfterne man kan købe i butikkerne, så må man punge ud for at få adgang til opgaverne på disse sider. Typisk koster det fra 1 til 2 kroner for en opgave, og betalingen fungerer ved at kan køber et klippekort eller nogle virtuelle krydsords mønter, som så kan bruges når man vil købe en opgave.

Krydsord.dk

På hjemmesiden krydsord.dk finder du en masse kryds og tværs opgaver, fordelt på 5 forskellige sværhedsgrader, så der er noget for enhver uanset om man er helt ny eller en garvet krydsords løser.

Inden man kan komme i gang skal man oprette en profil, hvorefter man får de første 5 opgaver stillet til rådighed gratis, og der vil hver uge være en gratis opgave man frit kan løse. Det er også muligt at købe print-selv opgavehæfter, hvis man hellere vil have opgaverne på papir.

Har man en tablet eller tilpas stor mobil, så tilbyder krydsord.dk også en App til både Android og iOS.

 

Krydsbox.dk

Krydsbox.dk er en anden kryds og tværs side, efter nogenlunde samme princip som krydsord.dk. Her finder man også 5 forskellige sværhedsgrader, som er fordelt på forskellige kategorier.

Her er det også nødvendigt at oprette en bruger for at kunne løse opgaverne, og der er med jævne mellemrum også en gratis opgave som kan løses, men ellers er siden bygget som et betalings produkt.

Krydsbox har forsøgt at tilføje et socialt element i form at et forum, der er dog ikke den store aktivitet her.

 

Gratis alternativer

Hvis man bare ikke vil betale for at løse kryds og tværs, så er der heldigvis også en masse gratis opgaver rundt omkring på nettet. Mange online ugeblade og aviser har lige som papirudgaven gratis krydsord, men vi vil også lige give et tip om siden hyggeleg.dk som har en del gratis krydsord som faktisk er ganske udmærket når man tænker på prisen :-)