Læn dig tilbage og slå hjernen fra med netvideoer ad libitum

Netvideoer er blevet en populær form for underholdning, især bland de unge, hvor online videoer får mere tid end traditionelt fjernsyn. En af de mest populære videosites er YouTube, som er hjemsted for størstedelen af videoer på nettet. Og da YouTube er rigtig god til at lære hvad den enkelte kan lide at se, er de også gode til at fastholde deres brugere i lang tid, ved at servere mere af det samme.

Selvom YouTube er nettets mest brugte videosite findes der også en lang række af sider som gør det muligt at se og opdage nye videoer på forskellig vis. En af disse sider hedder Neverthink, og det er måske den mest tilbagelænede online video oplevelse af dem alle. Siden tager videoer fra YouTube og andre videosites, og pakker dem ind i forskellige kategoriserede kanaler som så serverer videoer nonstop. Det er ikke muligt at springe over en video eller udvælge specifikke videoer, så det er en meget mere tilbagelænet og inaktiv form for videokiggeri end hvis man ser den direkte hos YouTube hvor folk hurtigt springere videre til næste video hvis den ikke fænger inden for ganske kort tid.

Neverthink giver således en oplevelse som minder mere om traditionel tv-kiggeri. Og formålet med sider er også mere distrahering eller afslapning efter en lang dags arbejde eller skolegang, hvor man bare har brug for at sætte hjernen på standby. Man kan også fint lade siden køre i baggrunden mens man foretager sig noget andet, lige som nogen gør med fjernsynet.

Der er 31 kanaler man kan vælge mellem på Neverthink, og de spreder sig over mange forskellige områder som f.eks. nyheder, musik, film, gaming, mad, livsstil og humor. Der er selvfølgelig også en kanal som sender nonstop videoer af små søde og nuttede dyr, for det er vel næsten forventet på internettet.

Indholdet på siden bliver både autogenereret på baggrund af brugernes interaktion med siden og ud fra redaktionel gennemgang. Så der er en rimelig chance for at der vises indhold af fornuftig kvalitet, men det er stadig videoer fra internettet hvor enhver kan uploade hvad som helst og kriterierne for godkendelse af indholdet er ikke det samme som for indhold der vises i fjernsynet, selv om den tilbagelænenede oplevelse minder om fjernsynskiggeri.

Har du brug for at koble fra og kan du godt lide YouTube videoer? Så kunne dette være en en udemærket mulighed, men forvent ikke mere end du ellers ville kunne finde på YouTube og forvent ikke dansk indhold.

Link: Neverthink.tv

 

Kategori:
Websider
-
Tags:
underholdning
4. januar 2018