Websider

Lav dine egne animerede gif tekster

Animerede gif billeder har været brugt helt siden internettets ungdom, og de er stadig utrolig populære. Mens de før i tiden mest blev brugt til at skabe hjemmesider med funklende, blinkende og generelt forstyrrende animationer, så bruges de animerede gif billeder mest på sociale medier og besked apps i dag.

Det smarte ved en animeret gif er at de kan vises stort set alle steder og så fylder de ikke ret meget. Det kan være en alternativ måde at komme med et budskab eller en kommentar på, og en text gif kan også være lidt mere sigende end en almindelig emoji.

Hvis du vil lave din egen text gif, så er her tre websider som kan hjælpe dig med at lave forskellige tekst animationer, som du kan gemme og sende som gif besked, eller dele på dit foretrukne sociale medie.

Pixel Speech Bubble

Den første side er super simpel, her skriver man blot noget tekst og så bliver det lavet om til et pixeleret billede af en taleboble med din tekst. Man kan vælge om teksten skal være animeret eller om det skal være en statisk tekst. Herefter downloader man sin gif ved at trykke download eller højreklikke på det genererede billede og vælge arkiver/gem/download eller hvad det nu hedder i den browser man benytter.

Link: pixelspeechbubble.com

 

Glow txt

Den næste sider laver din tekst om til en farverig tekst med “glow effekt”, og igen er det muligt at gøre billedet lidt mere levende med en lille animation. Og så er her rigtig mange muligheder for at style billedet så det matcher budskabet. Man kan vælge mellem forskellige font styles, farver og tekst størrelser, og teksten kan deles op på en til tre linier hvis man ønsker. Igen kan du trykke download knappen for at gemme billedet på din enhed, eller benytte højreklik funktionen i din browser.

Link: glowtxt.com

Gifntext

Udover animerede tekster så er især små udklip fra videoer som er lavet om til en gif populære, og vil man tilføje sin egen tekst til sådan en gif kan det nemt gøres med Gifntext. Her uploader man først en eksisterende gif animation eller indtaster URL adressen til en. Bagefter kan man så tilføje sin egen tekst som vises oven på gif animationen, som bagefter kan downloades som en ny gif.

Mangler du et baggundsklip kan man finde en masse på giphy.com, men man kan også lave sine egne med en smartphone og en tilhørende app.

Link: www.gifntext.com