Websider

Hvor meget af dit liv bruger du på TV-serier?

Der kan hurtigt gå meget tid med et Netflix abonnement og en lyst til at se TV-serier, men det er nok de færreste af os som tænker over hvor meget af tid vi bruger på de mange Tv-serier – men det kan denne webside måske ændre på.

Websiden tiii.me er en sjov lille webside som kan fortælle dig hvor meget af dit liv du har brugt på at se TV-serier, det forudsætter dog at du kan huske alle de serier du har set, og om du har set dem mere end en gang.

Siden virker ved at du indtaster navnet eller en del af navnet på en af de serier du har set, herefter kommer der et forslag til hvilken serie det kan være, du vælger serien ved at klikke på linket og herefter hvor mange af sæsonerne du har set (den viser som standard alle sæsoner). Så klikker du videre på den orange pil for at tilføje serien, for derefter at indtaste den næste serie. Har du set den samme serie mere end en gang, så indtaster du den bare flere gange.

I toppen af siden kan du løbende følge med i hvor mange dage, timer og minutter af dit liv der er gået med serie-kiggeri. Hver gang du tilføjer en ny serie så tæller timerne op. Det kan hurtigt blive til meget tid der er gået med det, og så er spillefilm og almindeligt TV-kiggeri ikke engang talt med.

Når man får det endelige tal i dage og timer, så skal man lige huske på, at hver dag tæller som 24 timers uafbrudt serie-kiggeri. Der er således ikke taget højde for søvn eller andre tidsforbrugende ting.

Link:
Tiii.me