Der findes efterhånden mange webbaserede programmer som klare jobbet lige så godt som tilsvarende desktop versioner. Der findes flere webbaserede office programmer som fint kan fungere som en erstatning for Microsoft Office, men der findes også gode webbaserede programmer når det gælder fotoredigering, vi kigger her på en af dem.
Et rigtig godt bud på en webbaseret fotoeditor er aviary.com, det er stadig ingen erstatning for Photoshop, men det kan fint erstatte andre mindre fotoværktøjer, og fordelen er at det altid er opdateret og tilgængelig fra en hvilken som helst PC med en internetforbindelse.
Aviary indeholder alle grundlæggende værktøjer som er nødvendige for at redigere og manipulere fotos, inklusiv ting som layers, auto levels, klonings værktøjer og forskellige filtre. Siden indeholder også en række andre værktøjer som Peacock der kan lave imponerende effekter eller Raven som er en vektor editor. Alle værktøjerne kan benyttes sammen med foto editoren, hvilket betyder at man har en samlet pakke til sine behov for fotoredigering.
Man kan selvfølgelig gemme sine projekter så man kan arbejde videre med dem på et senere tidspunkt eller eksportere til andre billedeformater som JPG, TIFF og PNG.
De grundlæggende funktioner er gratis, men man kan vælge en Premium Pro konto som giver adgang til flere og mere avancerede funktioner, Premium Pro versionen koster omkring $25 om året, men de fleste private brugere kan fint klare sig med den del som er gratis.
Du kan herunder se et eksempel på hvad man kan lave med Aviary:
Update: Avery er blevet opkøbt at Adobe og er nu en del af deres “Adobe Creative Cloud” abonnements løsning. Programmet findes nu også til Ios og Android. Et godt alternativ er Pixlr, som stadig fungerer rigtig godt.
Link: www.aviary.com