Få oversat udenlandske websider til dansk

Googles oversættelsestjeneste, er nu blevet udvidet til også at kunne oversætte til og fra dansk. Det betyder at du kan få oversat udenlandske websider til dansk, eller få oversat en specifik tekst til dansk.

Hvis du i din søgning fremover kommer ind på en spansk, polsk, fransk eller anden webside som er skrevet på et sprog du ikke kan læse og forstå, så er der hjælp at hente ved at bede Google Translate om at oversætte siden til dansk. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om en automatisk oversættelse, og at den langt fra er perfekt. Nogle gange lykkedes oversættelsen rigtig godt og andre gange kan det være meget svært at forstå den oversatte tekst, der sprogligt ikke altid kan hamle op med en 3. klasses dansk stil.

Selvom man altså ikke skal sætte alt for høje forventninger til oversættelsestjenesten, så er den alligevel værd at gemme på, for i de fleste tilfælde er oversættelsen god nok til at man sagtens kan få en mening ud af en tekst man ellers ville være udelukket fra at kunne læse.

Af de mange sprog som understøttes, kan blandt andet nævnes: Arabisk, Bulgarsk, Kinesisk (forenklet), Kinesisk (traditionelt), Kroatisk, Tjekkisk, Dansk, Hollandsk, Finsk, Fransk, Tysk, Græsk, Hindi, Italiensk, Koreansk, Japansk, Norsk, Polsk, Rumænsk, Russisk, Spansk, Svensk og Portugisisk.

Udover funktionen med at oversætte tekster og websteder, er det også muligt at få oversat en Google søgning. Det betyder at hvis man vil finde en bestemt ting på et andet sprog, men ikke lige ved hvordan det skal skrives, så kan man skrive det på dansk og få det oversat til for eksempel engelsk.

Eksempel på oversættelse af en tekst:
Fra den Tyske udgave af Wikipedia, har vi oversat følgende tyske tekst om Danmark til dansk:

Das Königreich Dänemark (dänisch Kongeriget Danmark [ˈkɔŋəʀiːəð ˈdɛnmɑʀg]) ist ein souveräner Staat im nördlichen Europa und eine parlamentarische Monarchie. Zum Staatsgebiet gehören Dänemark und die Färöer, die beide geographisch zu Nordeuropa gehören, sowie Grönland, das zu Nordamerika zählt.

Og resultatet var faktisk rimeligt godt, du kan se det her under:

Kongeriget Danmark (dansk Kongeriget Danmark [kɔŋəʀiːəð dɛnmɑʀg]) er en suveræn stat i det nordlige Europa og et parlamentarisk monarki. Det nationale område omfatter Danmark og Færøerne, som begge hører geografisk til det nordlige Europa og Grønland, som er en af Nordamerika.

Hvis man indsætter en webadresse (URL) i oversættels feltet, kan man klikke på den oversatte adresse og hoppe til en oversat udgave af den pågældende side, så nu kan man pludselig få meget mere ud af de udenlandske websider selvom man ikke forstår sproget.

Google Oversæt, som tjenesten hedder på dansk, er som du kan se ikke perfekt, men der arbejdes hele tiden på at forbedre tjenesten.

Du kan prøve Google Oversæt her.