Pessimismens visdom – Er pessimisme lige så slem som sit rygte?

Er du en “glasset halvt tomt” eller “glasset halvt fyldt” type? Inden du svarer så husk at hvis du siger at “glasset er halvt fyldt”, så vil omgivelserne sandsynligvis synes godt om dit svar, men mener du derimod at “glasset er halvt tomt”, så er du en pessimist og det er i vores tid og samfund ikke en elskværdig egenskab. Men er pessimisme nu også så slemt som sit rygte? Måske ikke, det kan måske ligefrem have sine fordele hvis det bruges rigtigt.

Der findes et hav af bøger i kategorien selvhjælp og personlig udvikling som har det til fælles, at hvis man vil have et godt, meningsfyldt og tilfreds liv, så er det nødvendigt at slippe af med sin indre pessimist, og være typen som altid ser glasset som værende helt fyldt. Men en god pessimist ved faktisk også en ting eller to om at skabe et tilfreds liv, og det er ikke et spørgsmål om altid at tænke positivt men mere et spørgsmål om at sætte forventningerne lidt lavere.

Pessimisme forbereder dig på det værste, sænker forventningens press og beskytter mod skuffelser, så hvor slemt kan lidt god gammeldags pessimisme lige være?

I denne video forklarer filosoffen Alain de Botton, hvorfor det at se “glasset som halvt tomt” ikke nødvendigvis er så skidt endda.

 

Så lev livet i dag men forvent roligt det værste i morgen, så skulle der være en god chance for at blive positivt overrasket ;-)