Få en ren Java update uden toolbars

Den anden dag skrev vi om hvordan du slipper af med den uønskede Ask toolbar, som ofte sniger sig ubemærket ind på folks computere når de installerer eller opdaterer Java. Vi har fået et par taknemmelige mails fra flere af vores brugere som er glade for at slippe af med den toolbar igen, og få deres gamle startside tilbage. I en af de mails fik vi spørgsmålet “Hvordan undgår jeg den BIIP toolbar ikke kommer ind næste gang jeg opdaterer”?

Det enkle svar til det spørgsmål er, at være omhyggelig med at fjerne de på forhånd markerede flueben de steder i installationen hvor Ask eller andre tilbud om diverse programmer tilbydes (Se billedet her under). Men det er bare rigtig nemt at overse det i farten, under en opdatering.

java-ask

Men man kan faktisk slippe helt for at blive tilbudt de programmer som Oracle bliver betalt for at installere sammen med Java. Her har vi fundet to muligheder.

Mulighed 1: Installer fra kommandoprompt.
Denne løsning (som ikke er den bedste) er Javas egen guide til at slippe for uønskede 3.parts programmer. Det kræver man først downloader Java installationsfilen og derefter installerer den fra en kommandoprompt . Nu når Java faktisk tilbyder denne mulighed, kunne de dog godt have gjort det noget mere brugervenlig, men det kan trods alt lade sig gøre. Du finder vejledningen via dette link.

Mulighed 2: Indsæt en værdi i registreringsdatabasen.
Denne løsning er efter min mening bedre, selvom den ikke er officiel. Her opretter man en lille .reg fil som foretager en ændring i registreringsdatabasen, hvilket fortæller Java at man hverken vil have toolbars eller andet skrammel under installation eller opdateringer. Der er ingen garanti for at Java bliver ved med at understøtte det, men jeg har testet det med seneste version af Java (version 7 Build 55), og det virker fint.

En anden fordel er, at man fint kan kopiere den oprettede .reg fil ud på en USB pen og tage den med til familie og venner og hjælpe dem på en enkel måde.

Du finder vejledninger til denne løsning via dette link. Du skal scrolle ned til svaret som begynder med Digging a bit into the problem myself, I’ve found that there’s an hidden switch to disable sponsor offerings in the auto-update installer

Har du allerede fået en Ask toolbar ind i din browser, så kan du via dette link se hvordan Ask toolbar fjernes igen.

Kategori:
Netbruger
-
Tags:
tips
14. oktober 2017