Sudoku Junction for sudoku fans

Sudoku er et spil som stammer fra Japan, og er godt til at træne de små grå med. Det er efterhånden et par år siden den helt store Sudoku mani spredte sig over landet, men det er stadig et populært spil som mange holder af at hygge sig med.

Websiden sudokujunction.com, er en side som er værd at kende til, hvis man altså er Sudoku fan. Der er nok af udfordringer og man kan også oprette signe egne spil, som man så kan spille eller udsætte andre spillere for.

Hvis du endnu ikke kender reglerne i Sudoku, så er de faktisk ganske simple. Man har for eksempel en spilleplade på 9 x 9 felter, hvoraf nogle er udfyldt på forhånd, og så gælder det om at udfylde resten af felterne med de rigtige tal. Man kan gøre brug af tallene 1 – 9, men opgaven går ud på at hvert tal kun bruges én gang i hver række, kolonne og kvadrat. Oprindeligt består en spilleplade af 9×9 felter som er delt op i bokse på 3×3 felter, men på Sudoku Junction er der både nemmere og sværere alternativer.

Du finder siden her: sudokujunction.com

Update: Den omtalte side findes ikke mere, prøv i stedet Suduko kingdom