Websider

Tag på vandreture i Danmark

Det er både sundt og oplevelsesrigt at tage på vandreture, og så er der faktisk masser af muligheder for nogle fantastiske vandreture her i Danmark, hvor der er mange vandreruter rundt i den danske natur.

Uanset om man er til ture langs vandet, gennem skov eller ad stier, så findes der vandreruter som passer til både den erfarne og nybegynderen. Så hvis man trænger til at komme lidt ned i gear og afstresse eller bare gerne vil holde sig i form, så er det om at gøre brug af en af de mange smukke vandreruter vores lille land har at byde på.

Et godt sted at starte hvis man gerne vil have et overblik over de danske vandreruter, er hjemmesiden vandreruter.dk. Her finder man gode beskrivelser af de Danske vandreruter, og de fleste beskrivelser har relevante links til yderligere information om ruten. Siden opdateres løbende, så den er også værd at holde øje med efter man har fundet nogle gode ruter til vandreture.

En anden side som byder på god inspiration til stier og ruter er hjemmesiden fra Dansk vandrelaug, hvor man også kan blive medlem eller læse medlemsbladet VandreLiv. Her kan man også finde nyt om aktiviteter for vandreglade mennesker.

Har man en iPhone, så kan appen Vandreture også være nyttig, her kan man få vist ruter på kort med rutevejledning og beskrivelser. En anden nyttig app som findes til både iPhone og android mobiler er mapmywalk, som er en dedikeret aktivitetstracker for dem som kan lide at tage på vandre ture. Denne app kan blandt andet føre automatisk log over de ture du har gået.

Rigtig god tur…