UV-indeks App hjælper med at passe på solen

Når UV-indekset bliver for højt, skal man passe på solen og beskytte sig med UV blokerende solecreme eller søge skygge. Men da man hverken kan se eller mærke hvor højt UV indekset er (i hvert fald ikke før det er for sent), så kan det være svær at bedømme hvornår man skal passe ekstra på. Derfor har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med TrygFonden og sundhedsstyrelsen fået udviklet en App som kan hjælpe med det problem.

UV-index appen kan fortælle hvor højt UV-indekset er lige nu og hvor højt det bliver i løbet af dagen. Man kan indstille appen til at give advarsel ved høj UV stråling eller sende en daglig notifikation om dagens forventede UV-indeks.

Det er muligt at indstille favoritbyer i både Danmark og udlandet, eller lade appen bruge den indbyggede GPS, så man altid kan få advarsler og notifikationer for det sted man befinder sig.

Her er et par billeder af UV-indeks appen:
uv-index

Hvis UV indekset er 3 eller højere er der risiko for at blive skoldet. Her i landet er det typisk i perioden fra april til september mellem klokken 12 og 15, at UV indekset er for højt til man bør opholde sige ude i solen i længere tid uden beskyttelse, og er den over 8 bør man helt undlade at være i solen og i stedet søge skygge. Men selvom det typisk er mellem 12 og 15 UV indekset er højest, så afhænger det bl.a. af skydække, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen og mængden af partikler i luften. Så UV-indeks appen kan være et nyttigt værktøj til at beskytte mod solens skadelige stråler, og samtidig kan notifikationerne på telefonen være en god reminder til at tage solecreme på når det er nødvendigt.

Man kan hente UV-index appen gratis i Apple app-store og på Google Play.

Kategori:
Apps & services
-
Tags:
android ios
1. marts 2017